søndag den 19. juli 2015

Fest, minder og selfies!

Så blev der i går holdt farvelfest for vennerne og familien. Begyndte med teaterleg, mad og hyggesnak. Senere gik de voksne ind og vi andre unge blev ude og festede videre i teltet. Det var en dejlig dag i går, med en masse gode minder. Derfor en stor tak til alle som kom og var med til min sidste fest i Danmark! 

Jeg fik sørget for at få selfies med alle, så jeg næste år kan kigge på dem og tænke tilbage på de sidste minder før rejsen. Nogle af dem skal i selvfølgelig have lov til  at se! 



mandag den 13. juli 2015

Præsentation, og det der!

Hej og velkommen til min, Eva Overgaard's egen personlige rejseblog!
Denne blog vil være i brug det næste år (ti måneder). Eftersom at du, læser, var så sød at klikke dig ind på min blog, synes jeg også at du fortjener en ordenlig præsentation af hvem det helt præcist er, du læser om lige nu.

Mit navn er som sagt Eva. Jeg er faktisk bare en helt normal pige, bor på lolland. (Hvis i altså har lagt mærke til den lille, næsten usynlige lille ø under falster på vores landkort) Jeg er opvokset her, men også halvt på fyn, da min far bor derovre. Allerede da jeg nævnte Lolland, må i jo nok have tænkt: "Hun bor på landet" og ja, jeg kan hurtigt give jer ret, for jeg bor midt på en mark. Dog har jeg lært at værdsætte naturen herude, som man ikke finder i en midtby, så jeg er faktisk ret tilfreds med det.
Jeg er lige gået ud af folkeskolen, og havde til for ikke ret længe siden vidst, at jeg bare skulle videre på STX, det normale gymnasium, på kreativ linje, og det var det.
Men her kommer pointen med hele denne blog, og hvorfor jeg skal have den kørende i ti måneder. Jeg fik nemlig et fantastisk udvekslingstilbud og jeg tog det selvfølgelig. Fire unge mennesker fra Lolland-område kunne komme gratis til et af følgende lande: "Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Tjekkiet."
Jeg havde allerede været i Bulgarien før, og jeg kan tydelig huske hvordan landet havde påvirket mig på en måde intet andet sted havde påvirket mig. Selvom jeg bare var på ferie i Varna, og ikke ude i den 100 procent rigtige bulgarske kultur, kunne man stadigvæk tydeligt se, hvor stor forskel der var på Bulgarien, og så Danmark som jeg selv kom fra. Og det var en ting, som inspirerede mig vildt meget, og da jeg fik valget om at komme derhen i ti måneder, og faktisk opleve denne rigtige kultur, endda komme i en ægte bulgarsk FAMILIE, var jeg solgt. Det skulle jeg bare! Og det er så pænt meget besluttet nu. Jeg ansøgte, kom til interview, blev valgt, senere deltog jeg i kulturweekend, introweekend, og nu er jeg så her. Nu er der blot en måned til, at jeg rejse fra Danmark og sætter mine ben i et fremmed land for en tid. Og jeg glæder mig meget!

Så det er egentlig, hvad denne blog kommer til at handle om. Jeg vil slå opdateringer op omkring mit ophold, mine oplevelser. Vil også sørge for at tage en masse billeder, så i ikke går glip af at se med egne øjne hvordan mit bulgarske liv kommer til at forme sig. Så jeg håber på det bedste! Jeg regner med at familie mest af alt, bliver dem der kommer til at følge mest med på denne blog, men hvis der er andre som også er interesserede, så er i meget velkomne! Vil med glæde dele mine oplevelser med alle som skulle have lyst til at følge med! :)

I får lige et Bulgarsk landkort med. Jeg skal bo i Sofia, som er hovedstaden i landet. Det bliver jo også en oplevelse, da jeg altid har været laangt væk fra alt hvad man kan kalde storbyer. Men spændende, det bliver det! Så velkommen til min blog!