tirsdag den 18. august 2015

Ankomsten

Har endelig fundet tid til at skrive lidt. I må undskylde hvis det ikke er så langt, som i havde forventet, men jeg skriver ligenu på min mobil. :) 

Fredag morgen stod jeg og min kæreste op klokken syv. Vi havde præcis en time til at gøre os klar. Så kørte vi ellers bare afsted med resten af familien og mine to bedste veninder Bjørg og Maya. I lufthavnen fik jeg sagt farvel med tårer og kram, og jeg kan huske at jeg allerede følte selvstændigheden, da jeg kørte op af rulletrappen og efterlod mine nærmeste for en tid. 

Flyveturen var vild! Det var første gang jeg skulle flyve alene. Til at starte med var jeg lidt nervøs, men da jeg mellemlandede i Tyskland, og skulle lette for anden gang, havde jeg allerede vænnet mig til det. Det er facinerende, det med at flyve. Da jeg pludselig så et bjerg ud af vinduet, spærrede jeg øjnene op, som hvis jeg var et lille barn som havde fået et nyt stykke legetøj. Fik ikke nogle gode billeder af bjergene, da der var en del overskyet, men billeder fra flyet fik jeg! 


I Sofia, blev jeg taget imod af en frivillig fra YFU. Hun fortalte mig, at jeg skulle på hotel på det store bjerg i Sofia. Det gjorde mig meget glad, da jeg ikke er vant til bjerge. VI kørte hen og samlede tre andre udvekslingsstudenter op. De var fra Tyskland og Ungarn. Og så kørte vi ellers op i bjergene og fandt hotellet. 

På hotellet skulle vi have to dages kursus af en art, hvor vi snakkede med nogle frivillige fra YFU Bulgarien om kultur, kommunikation og ting vi ellers ville få brug for hos vores værtsfamilier. Blive forberedt. Det var meget lærerigt, og bare på de to dage, glemte jeg næste hvordan man formulerer sig på dansk. Jeg fik også et par billeder af hotelopholdet. 


(Lørdag aften ankom to udvekslingsstudenter fra Mexico. På billedet ses den ene. Suzann og Elizabeth  var mine room-mates)




Da opholdet sluttede, blev vi hentet af vores værtsfamilier. Min familie er rigtig sød og nogle flinke mennesker. Jeg har en værtsmor, en værtsfar og to værtssøstre! 

Så ja, jeg deler værelse med søstrene Donna og Klara. Vores værelse er rigtig flot. Snart får jeg en opslagstavle over min seng, hvor jeg kan hænge billede op hjemmefra osv. 
I dag har jeg ogs sendt mit første brev til Danmark, og min kæreste modtager det nok om nogle dage! :) 

Her i Bulgarien er der så mange nye og spændende ting! Fx er tomaterne hernede kæmpestore. Jeg var overvældet da jeg så dem første gang, men de smager himmelsk! 
Har prøvet en traditionel tærte to gange nu, og den smager også bare helt fantastisk. Greek-salad er noget af det bedste, og den bulgarske ost smager næsten ligesom feta! Elsker den. xD

I disse 4 uger før skole (skolen starter D. 15. Septemer) går jeg til bulgarsk-undervisning. Det er rigtig sjovt, og jeg går der sammen med to andre udvekslingsstudenter fra Mexico og Ungarn. Har ikke lært hele sproget endnu, et par ord er det blevet til, men det skal nok komme! 

Der er masser af nye spændende ting her , og jeg vil blive ved med at blogge omkring det. Så dette var bare lige lidt omkring ankomsten :) 

- I får lige nogle flere billeder! 






3 kommentarer:

  1. Lyder til du har det fantastisk <3 Nyd det Effe :)<3

    SvarSlet
  2. Det er rart at føle med og det lyder som om du har det super og det er jo godt! Savner dig <3

    SvarSlet