Bulgarske mennesker kan rigtig godt lide vin og øl.
Okay, så jeg kan meget nemt forklare, hvorfor at dette er på min liste. I Danmark følte jeg, at det kun var sådan når man havde fest eller hyggelige sammenkomster, at man sådan drak vin eller øl, nok mest vin. Men da jeg kom her til bulgarien, ændrede mit syn sig på det, selvom jeg ikke helt har vænnet mig til det. Der er vin overalt, og ligegyldigt hvor du er, bliver du spurgt om du vil have et glas vin. Faktisk bliver du spurgt hver eneste aften til aftensmaden. Jeg har været hos min familie i 4 måneder nu, og jeg skal stadig sige nej tak, når de dagligt spørger mig omkring vin, så jeg tror egentlig ikke de tror på, at jeg ikke kan lide det. Så alt i alt, vin overalt.
Kæmpetomater.
¨
Okay, jeg kan tydeligt huske, at tomaterne var noget jeg blev først chokeret over, da jeg kom til Bulgarian. Jeg husker min tidligere værtssøster stå med en grønsag og sige: "Nu skal vi lave salat." Det var dog ret svært for mig at fokusere på salaten, da den der tomat var større end søsterens hoved og noget jeg aldrig havde set mage til.
Service ved tankning.
Jeg var ude og køre en tur med min første værtsfamilie. Tror måske, at vi skulle køre lidt langt, så vi måtte lige ind på en tankstation og tanke bilen. Det foregik i starten præcis som i Danmark. Min værtsfar stoppede bilen, gik ud og begynde at tanke. Men så pludselig, kom der en mand klædt i rødt, og begynde at hælde vand på bilens ruder. Jeg sad bare der og taækte "hvad sker der her", og så begynde han simelthen at vaske alle ruderne. Jeg fandt ud af, at det er en gratis service på rigtig mange tankstationer, at du får dine ruder vaskede, hvis du stopper for at tanke.
Sutsko
Okay, vi kender allesammen sutsko fra vores eget Danmark. Alle har hørt ordet, alle ved hvad det er, tror også at alle har prøvet at have dem på. Fx da jeg var lille, havde min farmor en kurv med en masse sutsko i hendes gang, og når vi kom på familiebesøg hele familien, tog vi sutsko på og rendte rundt og hyggede i dem. Det er sådanset det eneste minde jeg har fra Danmark med sutsko. Ellers har det bare været nogle hyggesko, man kunne tage på hvis man frøs, eller hvis man havde en dag hjemme og ikke ville tage strømper på. Men her.. Jeg husker det fra første gang jeg besøgte min ungarske ven Adam i hans værtsfamilie. Hans værtsmor bad os tage sutsko på, så det gjorde vi, men jeg vidste ikke helt hvorfor, og efter en halv time var de faldet af et eller andet sted, og jeg glemte dem. Sådan fortsatte det med sutskoene. I min nuværende familie, bad de mig også tage sutsko på i starten, og lige nu hvor jeg sidder og skriver det her, går det simpelthen og for mig, at jeg i fire måneder fuldstændigt har glemt alt omkring sutskoene. Der er et eller andet med at have sutsko på i Bulgarien, men jeg ved faktisk ikke hvad grunden til det er. Kan være at jeg skal spørge min værtsmor senere. xD
Man spiser brød til alt.
I danmark har vi rugbrød, som vi spiser ofte. Vi putter også pålæg ovenpå rugbrødet. Her i Bulgarien spiser man for det første ikke rugbrød, man kender ikke rigtigt til det med "at putte ting på brødet" Men i stedet spiser man et stykke hvidt brød til alt, hvad der bliver serveret. Om det så er kød, grønsager, suppe, alting.
Nej til knive.
Okay, dette fact er lidt splittet, i forhold til hvor sandt det er. Men jeg har oplevet at komme på besøg i rigtig mange bulgarske familier, hvor de ikke putter knive på bordet når de skal spise, men kun spiser med en gaffel. I min første familie var det saadan, og også i mange af mine venners familier. I min nuværende familie har vi dog kniv, men det er stadig et bulgarsk indtryk jeg har fået, det der med ingen kniv.
Ingen fornavne. (Skolefakta)
I tyskland kalder du din lærer efter personens efternavn. I Danmark kan du bare sige personens fornavn, hvilket er ganske normalt. Fx hed min lærer i Danmark Susanne. Sådan kan du ikke gøre i Bulgarien. Nogengange kan du bruge personens efternavn, men hvis du fx vil have fat i en lærer i skolen, rækker du hånden op og siger "Gospodine/Gospojo?" hvilket betyder Hr./Frøken.
Peace i skolen.
Der var en ting, jeg ikke kunne lade vaere med at grine lidt af, da jeg første gang så det i skolen. Ikke fordi det er overdrevet komisk, men bare så anderledes fra hvad jeg selv plejede i danmark. I skolen, havde vi altid en finger i vejret, (at række hånden op) naar vi ville sige noget i timen. Men her så jeg pludselig en elev række to fingre i vejret, som et peace-tegn. Troede til at starte med, at vedkommende lavede en fejl, men opdagede hurtigt at stortset hele klassen gjorde det samme. Nu gør jeg det også tit selv.
Rødhårede er smukke!
Dette er nok et af mine yndlingsfacts, haha. I Danmark har jeg set mange unge lave grin med specielle hårfarver. I dette tilfælde rød. Jeg er jo naturligt rødhåret, men jeg må indrømme at det til tider har irriteret mig, også været lidt hårdt at gå i skole da jeg var yngre, især grundet alle de jokes der blev lavet omkring mit hår. Jeg kom derimod til Bulgarien, og fik et helt nyt syn på meninger om naturligt rødt hår. En dag i skolen, så jeg en dreng der var iført en t-shirt. I kender allesammen de der: 'I love New York' og 'I love Denmark' t-shirts, hvor 'love' er erstattet med et hjerte. Drengen var iført en af de troejer, men jeg havde aldrig i mit liv set hvad der på hans var skrevet.
"I love Redheads" Det var som, at min krop blev fyldt op med varme. Jeg vidste, at drengen ikke kendte mig personligt, men det at han elsker rødhaarede gjorde, at jeg følte mig så elsket og accepteret. Jeg har heller aldrig i Bulgarien hørt en joke om rødhårede, aldrig hørt et eneste nedladende ord. Jeg har tit spurgt hvad folk synes om rødt hår, efter de har spurgt hvilken farve der er min naturlige, og de har altid svaret at folk i Bulgarien finder rødt hår yderst smukt. Og det kan få mig lidt til at tænke på, hvor dårlig humor mange af de danske unge har. Det er ikke kun de her ginger-jokes, jeg synes har været for meget. Man skal slet ikke lave jokes med folk der er født som de er. Vi skal alle være stolte af præcis den vi er og vide, at man er smuk når man er rødhåret, man er smuk når man er overvaegtig, man er smuk ligegyldigt hvilken hudfarve man har, man er perfekt ligegyldigt trosretning, hvordan man gaar klædt. Det er også noget jeg har lært meget omkring her på udveksling. Det er vigtigt at man acceptere andre, men også sig selv. Du er unik, har dine egne værdier, og det er dem du skal være stolt af.
Nej, Ja?
Okay, der er vidst en masse som allerede har hørt det her før, men vil alligevel skrive om det, da det virkelig er noget der skiller Bulgarien fra andre lande, og som kan skabe lidt forvirring, når man sådan er på udveksling. I Bulgarien ryster man på hovedet for ja, og nikker for nej.
Det kan godt være lidt akavet, når man kommer hen til sin værtsfar eller mor, spørger om lov til noget, regner med et ja, men at han så ryster på hovedet. Lidt efter slår det selvfølgelig en, at det egentlig betyder ja.
Det var så lige et par sjove facts, jeg lige følte for at vise frem til jer her på bloggen. Jeg håber at i kan lide dem, og at de også er anderledes for jer, og at I måske bliver overraskede over et par af dem. I er velkomne til at kommentere, hvis i har spørgsmål. Jeg må nok hellere komme videre med min snart 7. måned her i Bulgarien! I får da lige et billede med, som viser min nye hårfarve. Jeg er nemlig ikke blond mere. Back to red! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar