Det Bulgarske liv.

Hej familie og venner!

Det er efterhaanden laenge siden jeg har skrevet blog! Der er sket saa meget, at jeg slet ikke har haft tid til at fortaelle om det hele, saa det vil jeg saa mere eller mindre forsoege paa nu!
I maa undskylde, at jeg skriver i gammeldags form. I ved, aa, oe, ae. Men computeren jeg har adgang til ligenu, har ikke danske bogstaver, saa haaber det alligevel er til at forstaa! Man kan vel kalde det, at i faar indblik i en anden kulturforskel. Bogstaverne som vi ikke har her, haha.

Naa, men for at komme i gang med at fortaelle, kan jeg starte ud med at sige at jeg nu bor hos en ny familie. Familien jeg fortalte om i sidste indlaeg, var blot en ventefamilie, saa nu er jeg hvor jeg regner med at skulle vaere resten af min udveksling!
Der er mange gode ting at fortaelle om det nye sted, den nye familie. De er soede og rare  mennesker som har haft 3 andre udvekslinge boende i deres fortid. Saa man kan vel sige, at de har erfaring.
Jeg har proevet lidt af hvert her paa udveksling. I hvertfald naar det kommer til soeskende. I min foerste familie havde jeg 2 mindre soestre. Ikke noget nyt i det, da jeg jo er vant til lillesoestre hjemme i dk. I min anden familie, fik jeg lige foraeret to lillebroedre og en storesoester! Ekstremt nyt, da jeg jo kun er vant til en lillebror, og at jeg jo altid har vaeret den aeldste i boerneflokken.
Og til sidst men ikke mindst. Nu flyttede jeg jo saa igen, og nu er jeg i en familie med en soester paa min egen alder! Hun er ikke hjemme i aar, men i DANMARK hvor hun er paa udveksling praecis ligesom mig! Det er da lidt sjovt! Og hele to storebroedre. En paa atten og en paa nitten. Det er dog kun den nittenaarige der bor hjemme, mens den anden opholder sig mest i Sofia. For ja, det er jo netop en anden ting. Jeg bor ikke i hovedstaden mere. Det er lidt trist, da jeg virkelig elsker byen. I stedet bor jeg paa et bjerg, hvis man kan kalde det det. Stedet kaldes Vladya, og er lille nabolag udenfor Sofia. Med bil tager det 20 minutter fra Vladya til Sofia, saa det er ikke saa slemt. Er jo vant til lange koereture fra mit hjem til skole i Danmark.
Men om morgenen, skal jeg tage offentlig transport. Det er alligevel lidt kompliceret engang i mellem, fordi jeg foerst skal tage en bus ind til Sofia, og derefter tage en sporvogn mod centrum, og saa derefter en bus igen eller finde min skole til fods. Det kan nogengange hvis trafikken er meget presset, tage halvanden time. Dog tager det oftest kun en time. Saa det er lidt kompliceret med den offentlige transport, men der er dog en god ting ved det. Min skole! Jeg behoevede ikke skifte skole, og det var en ting jeg var rigtig glad for. For jeg er faktisk blevet ekstremt glad for min skole, og menneskerne i den. Skolen vil jeg ogsaa fortaelle om, for jeg kom jo i tanke om at jeg helt havde glemt at naevne den. Den skal jeg nok komme tilbage til senere i indlaegget. :)

Et par billeder fra det nye sted.

Saa her i bjergene er der mange mange hunde. De er soede at se paa, men dog trist at de ikke har noget hjem. Jeg har laert at se paa de hjemloese hunde som en del af Bulgarien, for det er helt korrekt at der naermest ingen hjemloese hunde er i Danmark, men det er ingen en kulturforskel. Og saa er de Bulgarske hjemloese hunde de mest kaeldne og soede hunde man overhovedet kan finde. Hvis du er trist og har lyst til at kramme et kaeledyr, men ikke har et, kan du finde en paa den anden side af hvert eneste gadehjoerne. Har dog faaet afvide, at jeg burde vaske haender efter at have roert ved en.
Jeg har ogsaa to hunde i mit nye hjem. Man ser kun den ene ofte, da den anden bor udenfor i haven. Grunden til hvorfor den ene bor inden, og den anden ikke goer, er nok at den ene er saa lille, at den ikke fylder saerlig meget. Jeg ved faktisk ikke hvilken race den er, men den hedder Abi, mindre end en normal huskat, og har haar der gaar ned til jorden. Den er nuttet. Den anden hund hedder Rex og ligner paent meget en schaefterhund. Den anden dag da jeg kom hjem fra skole, snakkede jeg med den for foerste gang. Den blokerede doeren, saa jeg ikke kunne komme forbi, og saa krammede vi lige i et stykke tid, indtil han lod mig passere. Ellers ingen katte, ingen gnavere, ingen oegler eller fugle.

Se hvilken sød lille hvalp, som altid sidder ved sporvognsstationen. 

Saa kommer vi til det sted i indlaegget, hvor jeg skal fortaelle om min skole! Maa indroemme at jeg i starten ikke kunne forestille mig, at jeg nogensinde skulle vaenne mig til den bulgarske skole. Hver dag tog en evighed. Og det er egentlig underligt, for her har vi ikke mere ens seks timers skole!
Men som jeg forandrede mig her paa udvekslingen, kom nyt sted osv, begyndte jeg faktisk at holde af det her sted. Foeler selv, at jeg efterhaanden er blevet en rigtig del af klassen, og vennerne fejler intet. Jeg har faktisk alt hvad jeg skal bruge lige her. Det er faktisk blevet saadan, at skolen er noget jeg glaeder mig til hver eneste gang jeg lukker oejnene op om morgenen!
Der er mange af de samme fag, som jeg ogsaa havde i Danmark. Altsaa Matematik, biologi, geografi, fysikkeme (Der er dog en forskel ved det fag, og det er at det her i bulgarien er i to fag i stedet for et. Altsaa, vi har kemi og vi har fysik.) Historie (I historie indgaar religion ogsaa som en del af faget, hvilket vil sige at vi ikke har et fag kaldet religion for sigselv) Tysk, Idraet.
Nye fag er derimod:

Lov. Okay, jeg maa aerligt indroemme at jeg ikke paa nogen maade har forstaaet hvad Lov gaar ud paa. Her paa engelsk kaldes det Law, og jeg har proevet siden jeg startede, at gaette mig til, hvad det er det handler om, men det har ikke lykkedes mig. Jeg ved bare, at man snakker om ikke kun landets love, men ogsaa indre love, hvordan folk handler forskelligt. Okay, tror bare jeg springer videre, for kommer ikke langt ved at proeve at forklare mit gaetteri alligevel. xD

IT. Vi kender alle IT fra naar vi har haft valgfag i skolen, men her er det et fag vi har hver uge. I alt tre lektioner.

Bulgarsk, selvforlgelig! Det er faktisk nogenlunde det samme som naar vi har dansk derhjemme, men vi har ikke saa meget grammatik her. Vi laeser mere boeger og den slags. Og ja, som mange af jer sikkert allerede ved, eller har fundet ud af, bruger Bulgarien det samme alfabet som Rusland. Maaske er der nogle forskelle, men det er nogenlunde det samme.
Det gaar fint med sproget. I starten var jeg slet ikke i stand til at laere noget somhelst. Min krop var i Bulgarien, men mit sind var i Danmark og derfor var det klart, at jeg ikke kunne tage nye ting ind og indlaere. Men siden tingene aendrede sig positivt for mig, begyndte jeg pludselig at kunne laere meget hurtigere. Jeg begyndte at skrive ord ned paa min haand, og det hjalp mig rigtig meget. Nu laerer jeg nye ord hver dag, og er sikker paa at selvom jeg maaske ikke er helt ligesaa god til sproget som de andre udvekslingsstudenter, saa skal det nok komme. Positive tanker!

I får lige et par billeder fra skolen.

Man kunne taenke, at en skoledag er haard at komme igennem, naar man ikke kan sproget som bliver snakket. Men saadan er det alligevel ikke helt. For jeg har nemlig faaet de dejligste venner her i klassen, som jeg snakker med hver dag. Vi snakker engelsk sammen for det meste pga mig, men vi er paa det seneste begyndt at slaa mere og mere over i bulgarsk, da jeg er blevet bedre. De hjaelper mig ogsaa med nye ord. Jeg vil da ogsaa gerne fortaelle lidt om disse venner. Der er et par stykker. Kan starte ud med den foerste pige som snakkede til mig paa min foerste skoledag. Hun er blevet min bedste veninde i klassen og hendes navn er Emilia. Der har ikke vaeret en dag, hvor vi ikke har snakket sammen, og hun er en ekstrem stoette for mig, hvis jeg i situationer har det lidt svaert. Vi har det rigtig sjovt sammen, har koert den samme joke i over halvanden maaned. Vi sidder ved siden af hinanden i de fleste timer, saa vi har snakket en del sammen. Tror hun er den person i Bulgarian, som ved mest om mig, udover Suzi. (Tysk udvekslingsstudent)
Paa min foerste dag i skolen, inviterede Emilia mig med til hendes foedselsdagsfest. Det fik mig til at kende til blandt andet Yoana. Yoana er en super soed pige. Hun er altid optimistisk og er altid i godt humoer. Hvis jeg har noget paa hjerte, kan jeg altid komme til hende, for jeg ved hun lytter 100 procent. Derudover er hendes toej ogsaa rigtig paent, og paa en eller anden maade, synes jeg ogsaa at hun minder om migselv. Yoana har en kaereste i klassen som hedder Peter. Ham snakker jeg ogsaa med. Yoana og Peter er det soedeste kaerestepar jeg har set, og man kan ikke andet end at holde af det. For lige at tilfoeje en vigtig dertalje om Peter, saa hader han lakrids. Det fandt jeg ud af, da jeg delte lakridsbolsjer ud i klassen, og han naermest var ved at falde ned af stolen. Det skal lige siges, at Bulgarske mennesker ikke kender til lakrids. Den foerste person udover Emilia som skrev til mig paa facebook, er en dreng fra klassen der hedder Ogi. Eller.. vi kalder ham Ogi. Hans rigtige navn er Ognyan, men gik faktisk over en maaned og troede han oprindeligt hed Ogi. Han er en rigtig flink person, og saa har han den sjoveste humor. Han kan til tider minde mig om mine danske venner Lasse, Henrik, Niklas og Nick. Og saa er der Rado. Rado kan godt lide basketball og ACDC. Han er ogsaa en rigtig god ven, som allerede har reddet mig paa dage hvor jeg ikke har haft noget at lave.

I faar lige et par billeder!

Emilia.


Yoana.


Peter.


Rado.

Ogi.

Paa loerdag holder jeg min syttenaars foedselsdag. Den skal foregaa i yfu-kontoret. Vennerne fra klassen er inviteret, og udvekslingsstudenterne er inviteret, saa det skal nok blive godt!
Saa ja, jeg har det egentlig meget godt hernede i det Bulgarske. Jeg haaber ogsaa, at I har det rigtig godt derhjemme. Det er helt underligt at tanke paa, at det snart er jul. At jeg skal fejre jul paa en helt anden maade. Hov, har helt glemt at fortaelle jer, at vi her juleaften ikke spiser koed overhovedet! Haha, det maa jeg hellere gemme til et indlaeg efter jul! xD