Jeg skal synge til skolekoncerten!

Hej alle. Dette vil blive et lille mini-indlaeg omkring skolekoncerten paa min skole. Jeg skal nemlig vaere med, og jeg kan slet ikke vente!

For nogle uger siden startede jeg til skolekor paa min skole. Vi har siden der, valgt nogle sange som vi skal synge allesammen, plus nogle solosange som enkelte medlemmer af koret valgte at ville optraede med alene. Og der i blandt, er jeg en af dem, som skal synge en solosang (maaske). Ikke engelsk, ikke bulgarsk.. En dansk sang! :D

I dag skal jeg faktisk til audition med den danske sang, for at hoere om jeg er god nok til at synge solo til koncerten. Emilia fra min klasse skal ogsaa vaere der, fordi de skal se, om hun ville klare sig godt som vaert.
Jeg vil rigtig gerne vise jer, hvordan koncerten kommer til at foregaa, saa jeg vil naevne de sange, som der er planlagt, skal synges. Saa kan i maaske gaette, hvilken sang jeg skal synge alene. xD

Mama Maria - The Italians
I'll be there for you - Fra Friends
Тръгнала е Рума мома - Ved ikke hvem der har skrevet den, det er en virkelig gammel sang.
I can't feel my face when I'm with you - The Weekend
I see fire - Ed Sheeran
Rasmus Seebach - Hjemloes  (Ja, du gaettede rigtigt xD)

Der kommer maaske flere sange til, eller maaske er der flere sange, men som jeg bare ikke kender til. (Nogen gange er det svaert at foelge med i hvad der sker, naar man ikke snakker perfekt bulgarsk)
Koncerten skal ikke foregaa paa min skole tror jeg. Det er der ikke plads til, saa det er nok i en stoerre bygning, som ogsaa har en scene. Det heller ikke en koncert, som det kun er eleverne osv der faar lov til at se. Hvis du man udefra, og at har en billet, saa kan man sagtens komme ind.

Jeg glaeder mig rigtig meget, isaer fordi at jeg ikke har haft mange skolekoncerter som dette foer, hvor jeg faar muligheden for at lukke min sangstemme. Det er jo nok de fleste jeg ved, at jeg elsker at synge, at jeg braender for det, men jeg har aldrig haft den store selvtillid i forhold til at synge for andre, saa jeg har nok ikke saa meget vist hvad jeg kan, som jeg ville oenske at jeg havde. Men dette er en perfekt mulighed for at synge foran en masse mennesker, komme af med den lille sceneskraek der kunne vaere tilbage, og maaske endda kunne goere det noget oftere. Det er i hverttfald det jeg haaber paa, kunne komme til at ske.

Det var alt jeg havde at fortaelle i dag, saa maa jeg haabe at auditionen gaar godt i dag. Og jeg skal nok huske at faa nogen til at filme koncerten, saa i kan se hvordan en bulgarsk skolekoncert foregaar! :)

2 Bulgarske drikke.

Der er særligt to bulgarske drikke, der har gjort indtryk på mig her i Bulgarien. Så dem vil jeg fortælle lidt om i dette indlæg. Fik bare lige lyst til at skrive et lille lørdags-indlæg, da det kunne være ret hyggeligt.

Айрян

Det her er så den første drik. Den kaldes som i kan se, Айрян. Første gang jeg drak det, var i min første værtsfamilie. De lavede det til morgenmad. Jeg forstod ikke helt hvad der foregik. Min værtsmor puttede noget yoghurt i en kande. Så noget vand, så mixede hun det, og puttede salt i. Drikken blev serveret med morgenmaden, og jeg kan huske at jeg tøvede lidt med at smage på det. Yoghurt med salt..  Men i sidste ende smagte jeg på det, og jeg brød mig egentlig ikke så meget om det. Dog er det blevet lettere for mig at drikke det, hver eneste gang at det bliver serveret for mig igen. Det er også en af de drikke, man kan finde over det hele. Den er især kendt sammen med Banitsa, som jeg skrev om i mit tidligere indlæg. Min veninde Liz, som er fra Mexico, udtalte sig engang: "Jeg var meget overrasket over, at de i Bulgarien drikker saltet mælk."

Efter et stykke tid i Bulgarien, fandt jeg ud af, at jeg har smagt noget lignende i Danmark. Kærnemælk! De fleste familier laver hjemmelavet Айрян, men det er også noget, som man kan købe over det hele. 

Боза

I må undskylde, at dette billede måske er lidt uskarpt, men det var lige det eneste billede jeg kunne finde, af den slags Боза, de drikker i Bulgarien. Når jeg siger "de", så er det fordi, at jeg selv aldrig kunne finde på at købe en flaske selv. Jeg har smagt Боза én gang, og det var også nok til at jeg vidste, at jeg ikke kunne lide det. Allerede i første måned her i Bulgarien, snakkede mine venner; Suzi og Adam, meget om denne specielle Bulgarske drik. De fortalte mig, at jeg bare skulle lade være med at smage den, fordi jeg ville fortyde det. De beskrev den lidt som "flydende,  gammelt, sødt brød." Igen kom min mexicanske veninde med en udtalelse. "Jeg begyndte faktisk at kunne lide det, da jeg nåede til bunden af flasken." - Så ja, jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. Alligevel var jeg lidt nysgerrig omkring drikken, men jeg glemte faktisk alt om den i sådan cirka 6 måneder, haha. Indtil at jeg var på et kursus, som vi udvekslingstudenter har, når vi når midten af vores udveksling. En udveksling fra Australien, spurgte mig om jeg nogensinde havde smagt Боза, og jeg svarede nej. Så det var altså der, jeg smagte det for første gang. Jeg fik det ind i munden, og jeg har aldrig smagt en mere underlig drik. Det var sødt, men også.. gæret eller sådan noget. Det var ikke helt tyndt, men en lidt tyk væske. Jeg kunne i hvertfald ikke lide det, og det kunne udvekslingstudenterne fra Serbien heller ikke.
Så ja, Боза bliver nok heller aldrig min yndlings drik. Måske skulle jeg tage en flaske med hjem til dk, så jeg kan høre flere danske meninger. 

Okay, så det var en lille præsentation af to bulgarske drikke, som jeg ikke kan lide. Men bare rolig, jeg lever skam ikke uden at drikke noget. Selvom at disse to drikke ikke falder i min smag, så har Bulgarien de bedste juice nogensinde. Har du nogensinde smagt jordbær juice? Ikke jordbær saft, men juice. Det er det bedste! Og hvad med kaktus juice? Lige præcis den, har jeg ikke smagt endnu. Det kan være, at jeg skal oprette et blogindlæg med min reaktion på den, men det må blive en anden gang. Jeg håber at i alle må have en god lørdag, og at i kunne lide mit indlæg! :)

Bulgarsk mad?

Til at starte med, vil jeg fortaelle, at jeg har startet et nyt "koncept" hvor jeg hver gang vi har IT i skolen, skriver et kort indlaeg om hvad jeg nu lige skulle finde paa. Da jeg ikke kan deltage i det klassen laver, kan jeg stadig lave noget IT-relateret, og skrive her paa bloggn, hvilket faktisk er godt, da jeg ikke faar skrevet saa ofte i forvejen. Jeg vil have 40 minutter til et indlaeg, og det foerste her, bliver omkring hvad jeg spiser her i Bulgarien, for det er nemlig ikke dansk mad.

Saa her vil komme en raekke billeder af det typiske bulgarske mad.

Banitsa

Meget traditionelt bulgarsk spise, som man kan faa overalt. Det kan faas med mange fyld. Blandt andet: Ost, Spinat, Aeble, Graeskar, mm. Der er tit Banitsa paa det bulgarske morgenbord. 

Musaka

Musaka er ogsaa virkelig "The meal of Bulgaria" Foerste gang jeg saa det, troede jeg at det var lasagne. Men der er ingen pastaplader, og det er ikke saa tit, at der er kartofler i lasagne. 

Kebabche

Kebabche er ogsaa virkelig noget jeg har spist ofte. Det smager ikke som noget dansk koed jeg har smagt,. og kan desvaerre kun spise meget lidt af det, foer jeg faar det daarligt. Ved egentlig ikke hvorfor. Det har heller ikke noget med kebab at goere, altsaa koedet vi i Danmark faar paa vores salatpizzaer eller i vores durumruller. 

Peberfrugt med fyld

Bulgarske mennesker er RIGTIG glade for peberfrugter. Jeg hadede feberfrugt da jeg kom hertil, men nu har jeg intet imod det. De putter ogsaa ting indeni peberfrugterne. Fx er der en ret hvor de putter ris indeni, spiser det hele varmt, og saa med bulgarsk yoghurt ovenpaa. Man spiser ogsaa meget peberfrugter, fyldt ud med bulgarsk ost. 

Shopska salat

Shopska salaten, er nok en af de mest typiske salater i Bulgarien. Jeg kan ikke taelle, hvor meget jeg har spist den. Dog mest om sommeren pga saesonnen for groentsager. Salaten bestaar af: Agurker, tomater, peberfrugt, hvid bulgarsk ost, oliven og olie. 

Det bulgarske slik.. VAFLER.

I bulgarien er der rigtig meget slik. Her elsker vi chokoladebarer. Jeg kan huske en periode hvor jeg havde en plan om, at jeg hver dag efter skole skulle koebe en chokoladebar, jeg ikke havde smagt endnu. Haha, jeg blev aldrig faerdig. Og min yndlings er faktisk en af dem, du ser her paa billedet. Den sorte. Min yndlings, bare i blaa. Og hvis du ikke havde gaettet det endnu, saa er det en vaffel. Ligesom mange af de andre barer. Det overraskede mig ogsaa meget, hvordan man her i Bulgarien spiser vafler, og ikke kun til is. Men jeg elsker dem, saa det er helt ok med mig!

Jeg har desvaerre ikke tid til at skrive mere i denne IT-time. Jeg fik vist jer 5 bulgarske retter og noget slik. Hvis i bliver strandede i Bulgarien, saa ved i nu, hvad i kunne spise. Hvis i er videre intresserede i opskrifterne, kan i altid skrive til mig! :)

Sjove bulgarske facts

Så er det tid til nogle sjove bulgarske facts, da jeg ikke har skrevet herinde i flere måneder, og derfor synes at det er på tide. Vil gerne sige til at starte med, at det ikke er alt jeg skriver, som er et "fact", men mere mine egne indtryk og oplevelser. Når det så er sagt, så lad os komme i gang!

Bulgarske mennesker kan rigtig godt lide vin og øl.

Okay, så jeg kan meget nemt forklare, hvorfor at dette er på min liste. I Danmark følte jeg, at det kun var sådan når man havde fest eller hyggelige sammenkomster, at man sådan drak vin eller øl, nok mest vin. Men da jeg kom her til bulgarien, ændrede mit syn sig på det, selvom jeg ikke helt har vænnet mig til det. Der er vin overalt, og ligegyldigt hvor du er, bliver du spurgt om du vil have et glas vin. Faktisk bliver du spurgt hver eneste aften til aftensmaden. Jeg har været hos min familie i 4 måneder nu, og jeg skal stadig sige nej tak, når de dagligt spørger mig omkring vin, så jeg tror egentlig ikke de tror på, at jeg ikke kan lide det. Så alt i alt, vin overalt.

Kæmpetomater.

¨

Okay, jeg kan tydeligt huske, at tomaterne var noget jeg blev først chokeret over, da jeg kom til Bulgarian. Jeg husker min tidligere værtssøster stå med en grønsag og sige: "Nu skal vi lave salat." Det var dog ret svært for mig at fokusere på salaten, da den der tomat var større end søsterens hoved og noget jeg aldrig havde set mage til.

Service ved tankning.

Jeg var ude og køre en tur med min første værtsfamilie. Tror måske, at vi skulle køre lidt langt, så vi måtte lige ind på en tankstation og tanke bilen. Det foregik i starten præcis som i Danmark. Min værtsfar stoppede bilen, gik ud og begynde at tanke. Men så pludselig, kom der en mand klædt i rødt, og begynde at hælde vand på bilens ruder. Jeg sad bare der og taækte "hvad sker der her", og så begynde han simelthen at vaske alle ruderne. Jeg fandt ud af, at det er en gratis service på rigtig mange tankstationer, at du får dine ruder vaskede, hvis du stopper for at tanke.

Sutsko

Okay, vi kender allesammen sutsko fra vores eget Danmark. Alle har hørt ordet, alle ved hvad det er, tror også at alle har prøvet at have dem på. Fx da jeg var lille, havde min farmor en kurv med en masse sutsko i hendes gang, og når vi kom på familiebesøg hele familien, tog vi sutsko på og rendte rundt og hyggede i dem. Det er sådanset det eneste minde jeg har fra Danmark med sutsko. Ellers har det bare været nogle hyggesko, man kunne tage på hvis man frøs, eller hvis man havde en dag hjemme og ikke ville tage strømper på. Men her.. Jeg husker det fra første gang jeg besøgte min ungarske ven Adam i hans værtsfamilie. Hans værtsmor bad os tage sutsko på, så det gjorde vi, men jeg vidste ikke helt hvorfor, og efter en halv time var de faldet af et eller andet sted, og jeg glemte dem. Sådan fortsatte det med sutskoene. I min nuværende familie, bad de mig også tage sutsko på i starten, og lige nu hvor jeg sidder og skriver det her, går det simpelthen og for mig, at jeg i fire måneder fuldstændigt har glemt alt omkring sutskoene. Der er et eller andet med at have sutsko på i Bulgarien, men jeg ved faktisk ikke hvad grunden til det er. Kan være at jeg skal spørge min værtsmor senere. xD

Man spiser brød til alt.

I danmark har vi rugbrød, som vi spiser ofte. Vi putter også pålæg ovenpå rugbrødet. Her i Bulgarien spiser man for det første ikke rugbrød, man kender ikke rigtigt til det med "at putte ting på brødet" Men i stedet spiser man et stykke hvidt brød til alt, hvad der bliver serveret. Om det så er kød, grønsager, suppe, alting.

Nej til knive.

Okay, dette fact er lidt splittet, i forhold til hvor sandt det er. Men jeg har oplevet at komme på besøg i rigtig mange bulgarske familier, hvor de ikke putter knive på bordet når de skal spise, men kun spiser med en gaffel. I min første familie var det saadan, og også i mange af mine venners familier. I min nuværende familie har vi dog kniv, men det er stadig et bulgarsk indtryk jeg har fået, det der med ingen kniv.

Ingen fornavne. (Skolefakta)

I tyskland kalder du din lærer efter personens efternavn. I Danmark kan du bare sige personens fornavn, hvilket er ganske normalt. Fx hed min lærer i Danmark Susanne. Sådan kan du ikke gøre i Bulgarien. Nogengange kan du bruge personens efternavn, men hvis du fx vil have fat i en lærer i skolen, rækker du hånden op og siger "Gospodine/Gospojo?" hvilket betyder Hr./Frøken.

Peace i skolen.

Der var en ting, jeg ikke kunne lade vaere med at grine lidt af, da jeg første gang så det i skolen. Ikke fordi det er overdrevet komisk, men bare så anderledes fra hvad jeg selv plejede i danmark. I skolen, havde vi altid en finger i vejret, (at række hånden op) naar vi ville sige noget i timen. Men her så jeg pludselig en elev række to fingre i vejret, som et peace-tegn. Troede til at starte med, at vedkommende lavede en fejl, men opdagede hurtigt at stortset hele klassen gjorde det samme. Nu gør jeg det også tit selv.

Rødhårede er smukke!

Dette er nok et af mine yndlingsfacts, haha. I Danmark har jeg set mange unge lave grin med specielle hårfarver. I dette tilfælde rød. Jeg er jo naturligt rødhåret, men jeg må indrømme  at det til tider har irriteret mig, også været lidt hårdt at gå i skole da jeg var yngre, især grundet alle de jokes der blev lavet omkring mit hår. Jeg kom derimod til Bulgarien, og fik et helt nyt syn på meninger om naturligt rødt hår. En dag i skolen, så jeg en dreng der var iført en t-shirt. I kender allesammen de der: 'I love New York' og 'I love Denmark' t-shirts, hvor 'love' er erstattet med et hjerte. Drengen var iført en af de troejer, men jeg havde aldrig i mit liv set hvad der på hans var skrevet.
"I love Redheads" Det var som, at min krop blev fyldt op med varme. Jeg vidste, at drengen ikke kendte mig personligt, men det at han elsker rødhaarede gjorde, at jeg følte mig så elsket og accepteret. Jeg har heller aldrig i Bulgarien hørt en joke om rødhårede, aldrig hørt et eneste nedladende ord. Jeg har tit spurgt hvad folk synes om rødt hår, efter de har spurgt hvilken farve der er min naturlige, og de har altid svaret at folk i Bulgarien finder rødt hår yderst smukt. Og det kan få mig lidt til at tænke på, hvor dårlig humor mange af de danske unge har. Det er ikke kun de her ginger-jokes, jeg synes har været for meget. Man skal slet ikke lave jokes med folk der er født som de er. Vi skal alle være stolte af præcis den vi er og vide, at man er smuk når man er rødhåret, man er smuk når man er overvaegtig, man er smuk ligegyldigt hvilken hudfarve man har, man er perfekt ligegyldigt trosretning, hvordan man gaar klædt. Det er også noget jeg har lært meget omkring her på udveksling. Det er vigtigt at man acceptere andre, men også sig selv. Du er unik, har dine egne værdier, og det er dem du skal være stolt af.

Nej, Ja?

Okay, der er vidst en masse som allerede har hørt det her før, men vil alligevel skrive om det, da det virkelig er noget der skiller Bulgarien fra andre lande, og som kan skabe lidt forvirring, når man sådan er på udveksling. I Bulgarien ryster man på hovedet for ja, og nikker for nej.
Det kan godt være lidt akavet, når man kommer hen til sin værtsfar eller mor, spørger om lov til noget, regner med et ja, men at han så ryster på hovedet. Lidt efter slår det selvfølgelig en, at det egentlig betyder ja.

Det var så lige et par sjove facts, jeg lige følte for at vise frem til jer her på bloggen. Jeg håber at i kan lide dem, og at de også er anderledes for jer, og at I måske bliver overraskede over et par af dem. I er velkomne til at kommentere, hvis i har spørgsmål. Jeg må nok hellere komme videre med min snart 7. måned her i Bulgarien! I får da lige et billede med, som viser min nye hårfarve. Jeg er nemlig ikke blond mere. Back to red! :)

Det Bulgarske liv.

Hej familie og venner!

Det er efterhaanden laenge siden jeg har skrevet blog! Der er sket saa meget, at jeg slet ikke har haft tid til at fortaelle om det hele, saa det vil jeg saa mere eller mindre forsoege paa nu!
I maa undskylde, at jeg skriver i gammeldags form. I ved, aa, oe, ae. Men computeren jeg har adgang til ligenu, har ikke danske bogstaver, saa haaber det alligevel er til at forstaa! Man kan vel kalde det, at i faar indblik i en anden kulturforskel. Bogstaverne som vi ikke har her, haha.

Naa, men for at komme i gang med at fortaelle, kan jeg starte ud med at sige at jeg nu bor hos en ny familie. Familien jeg fortalte om i sidste indlaeg, var blot en ventefamilie, saa nu er jeg hvor jeg regner med at skulle vaere resten af min udveksling!
Der er mange gode ting at fortaelle om det nye sted, den nye familie. De er soede og rare  mennesker som har haft 3 andre udvekslinge boende i deres fortid. Saa man kan vel sige, at de har erfaring.
Jeg har proevet lidt af hvert her paa udveksling. I hvertfald naar det kommer til soeskende. I min foerste familie havde jeg 2 mindre soestre. Ikke noget nyt i det, da jeg jo er vant til lillesoestre hjemme i dk. I min anden familie, fik jeg lige foraeret to lillebroedre og en storesoester! Ekstremt nyt, da jeg jo kun er vant til en lillebror, og at jeg jo altid har vaeret den aeldste i boerneflokken.
Og til sidst men ikke mindst. Nu flyttede jeg jo saa igen, og nu er jeg i en familie med en soester paa min egen alder! Hun er ikke hjemme i aar, men i DANMARK hvor hun er paa udveksling praecis ligesom mig! Det er da lidt sjovt! Og hele to storebroedre. En paa atten og en paa nitten. Det er dog kun den nittenaarige der bor hjemme, mens den anden opholder sig mest i Sofia. For ja, det er jo netop en anden ting. Jeg bor ikke i hovedstaden mere. Det er lidt trist, da jeg virkelig elsker byen. I stedet bor jeg paa et bjerg, hvis man kan kalde det det. Stedet kaldes Vladya, og er lille nabolag udenfor Sofia. Med bil tager det 20 minutter fra Vladya til Sofia, saa det er ikke saa slemt. Er jo vant til lange koereture fra mit hjem til skole i Danmark.
Men om morgenen, skal jeg tage offentlig transport. Det er alligevel lidt kompliceret engang i mellem, fordi jeg foerst skal tage en bus ind til Sofia, og derefter tage en sporvogn mod centrum, og saa derefter en bus igen eller finde min skole til fods. Det kan nogengange hvis trafikken er meget presset, tage halvanden time. Dog tager det oftest kun en time. Saa det er lidt kompliceret med den offentlige transport, men der er dog en god ting ved det. Min skole! Jeg behoevede ikke skifte skole, og det var en ting jeg var rigtig glad for. For jeg er faktisk blevet ekstremt glad for min skole, og menneskerne i den. Skolen vil jeg ogsaa fortaelle om, for jeg kom jo i tanke om at jeg helt havde glemt at naevne den. Den skal jeg nok komme tilbage til senere i indlaegget. :)

Et par billeder fra det nye sted.

Saa her i bjergene er der mange mange hunde. De er soede at se paa, men dog trist at de ikke har noget hjem. Jeg har laert at se paa de hjemloese hunde som en del af Bulgarien, for det er helt korrekt at der naermest ingen hjemloese hunde er i Danmark, men det er ingen en kulturforskel. Og saa er de Bulgarske hjemloese hunde de mest kaeldne og soede hunde man overhovedet kan finde. Hvis du er trist og har lyst til at kramme et kaeledyr, men ikke har et, kan du finde en paa den anden side af hvert eneste gadehjoerne. Har dog faaet afvide, at jeg burde vaske haender efter at have roert ved en.
Jeg har ogsaa to hunde i mit nye hjem. Man ser kun den ene ofte, da den anden bor udenfor i haven. Grunden til hvorfor den ene bor inden, og den anden ikke goer, er nok at den ene er saa lille, at den ikke fylder saerlig meget. Jeg ved faktisk ikke hvilken race den er, men den hedder Abi, mindre end en normal huskat, og har haar der gaar ned til jorden. Den er nuttet. Den anden hund hedder Rex og ligner paent meget en schaefterhund. Den anden dag da jeg kom hjem fra skole, snakkede jeg med den for foerste gang. Den blokerede doeren, saa jeg ikke kunne komme forbi, og saa krammede vi lige i et stykke tid, indtil han lod mig passere. Ellers ingen katte, ingen gnavere, ingen oegler eller fugle.

Se hvilken sød lille hvalp, som altid sidder ved sporvognsstationen. 

Saa kommer vi til det sted i indlaegget, hvor jeg skal fortaelle om min skole! Maa indroemme at jeg i starten ikke kunne forestille mig, at jeg nogensinde skulle vaenne mig til den bulgarske skole. Hver dag tog en evighed. Og det er egentlig underligt, for her har vi ikke mere ens seks timers skole!
Men som jeg forandrede mig her paa udvekslingen, kom nyt sted osv, begyndte jeg faktisk at holde af det her sted. Foeler selv, at jeg efterhaanden er blevet en rigtig del af klassen, og vennerne fejler intet. Jeg har faktisk alt hvad jeg skal bruge lige her. Det er faktisk blevet saadan, at skolen er noget jeg glaeder mig til hver eneste gang jeg lukker oejnene op om morgenen!
Der er mange af de samme fag, som jeg ogsaa havde i Danmark. Altsaa Matematik, biologi, geografi, fysikkeme (Der er dog en forskel ved det fag, og det er at det her i bulgarien er i to fag i stedet for et. Altsaa, vi har kemi og vi har fysik.) Historie (I historie indgaar religion ogsaa som en del af faget, hvilket vil sige at vi ikke har et fag kaldet religion for sigselv) Tysk, Idraet.
Nye fag er derimod:

Lov. Okay, jeg maa aerligt indroemme at jeg ikke paa nogen maade har forstaaet hvad Lov gaar ud paa. Her paa engelsk kaldes det Law, og jeg har proevet siden jeg startede, at gaette mig til, hvad det er det handler om, men det har ikke lykkedes mig. Jeg ved bare, at man snakker om ikke kun landets love, men ogsaa indre love, hvordan folk handler forskelligt. Okay, tror bare jeg springer videre, for kommer ikke langt ved at proeve at forklare mit gaetteri alligevel. xD

IT. Vi kender alle IT fra naar vi har haft valgfag i skolen, men her er det et fag vi har hver uge. I alt tre lektioner.

Bulgarsk, selvforlgelig! Det er faktisk nogenlunde det samme som naar vi har dansk derhjemme, men vi har ikke saa meget grammatik her. Vi laeser mere boeger og den slags. Og ja, som mange af jer sikkert allerede ved, eller har fundet ud af, bruger Bulgarien det samme alfabet som Rusland. Maaske er der nogle forskelle, men det er nogenlunde det samme.
Det gaar fint med sproget. I starten var jeg slet ikke i stand til at laere noget somhelst. Min krop var i Bulgarien, men mit sind var i Danmark og derfor var det klart, at jeg ikke kunne tage nye ting ind og indlaere. Men siden tingene aendrede sig positivt for mig, begyndte jeg pludselig at kunne laere meget hurtigere. Jeg begyndte at skrive ord ned paa min haand, og det hjalp mig rigtig meget. Nu laerer jeg nye ord hver dag, og er sikker paa at selvom jeg maaske ikke er helt ligesaa god til sproget som de andre udvekslingsstudenter, saa skal det nok komme. Positive tanker!

I får lige et par billeder fra skolen.

Man kunne taenke, at en skoledag er haard at komme igennem, naar man ikke kan sproget som bliver snakket. Men saadan er det alligevel ikke helt. For jeg har nemlig faaet de dejligste venner her i klassen, som jeg snakker med hver dag. Vi snakker engelsk sammen for det meste pga mig, men vi er paa det seneste begyndt at slaa mere og mere over i bulgarsk, da jeg er blevet bedre. De hjaelper mig ogsaa med nye ord. Jeg vil da ogsaa gerne fortaelle lidt om disse venner. Der er et par stykker. Kan starte ud med den foerste pige som snakkede til mig paa min foerste skoledag. Hun er blevet min bedste veninde i klassen og hendes navn er Emilia. Der har ikke vaeret en dag, hvor vi ikke har snakket sammen, og hun er en ekstrem stoette for mig, hvis jeg i situationer har det lidt svaert. Vi har det rigtig sjovt sammen, har koert den samme joke i over halvanden maaned. Vi sidder ved siden af hinanden i de fleste timer, saa vi har snakket en del sammen. Tror hun er den person i Bulgarian, som ved mest om mig, udover Suzi. (Tysk udvekslingsstudent)
Paa min foerste dag i skolen, inviterede Emilia mig med til hendes foedselsdagsfest. Det fik mig til at kende til blandt andet Yoana. Yoana er en super soed pige. Hun er altid optimistisk og er altid i godt humoer. Hvis jeg har noget paa hjerte, kan jeg altid komme til hende, for jeg ved hun lytter 100 procent. Derudover er hendes toej ogsaa rigtig paent, og paa en eller anden maade, synes jeg ogsaa at hun minder om migselv. Yoana har en kaereste i klassen som hedder Peter. Ham snakker jeg ogsaa med. Yoana og Peter er det soedeste kaerestepar jeg har set, og man kan ikke andet end at holde af det. For lige at tilfoeje en vigtig dertalje om Peter, saa hader han lakrids. Det fandt jeg ud af, da jeg delte lakridsbolsjer ud i klassen, og han naermest var ved at falde ned af stolen. Det skal lige siges, at Bulgarske mennesker ikke kender til lakrids. Den foerste person udover Emilia som skrev til mig paa facebook, er en dreng fra klassen der hedder Ogi. Eller.. vi kalder ham Ogi. Hans rigtige navn er Ognyan, men gik faktisk over en maaned og troede han oprindeligt hed Ogi. Han er en rigtig flink person, og saa har han den sjoveste humor. Han kan til tider minde mig om mine danske venner Lasse, Henrik, Niklas og Nick. Og saa er der Rado. Rado kan godt lide basketball og ACDC. Han er ogsaa en rigtig god ven, som allerede har reddet mig paa dage hvor jeg ikke har haft noget at lave.

I faar lige et par billeder!

Emilia.


Yoana.


Peter.


Rado.

Ogi.

Paa loerdag holder jeg min syttenaars foedselsdag. Den skal foregaa i yfu-kontoret. Vennerne fra klassen er inviteret, og udvekslingsstudenterne er inviteret, saa det skal nok blive godt!
Saa ja, jeg har det egentlig meget godt hernede i det Bulgarske. Jeg haaber ogsaa, at I har det rigtig godt derhjemme. Det er helt underligt at tanke paa, at det snart er jul. At jeg skal fejre jul paa en helt anden maade. Hov, har helt glemt at fortaelle jer, at vi her juleaften ikke spiser koed overhovedet! Haha, det maa jeg hellere gemme til et indlaeg efter jul! xD

Husker I hængebroen?

Husker I den?
For ikke ret længe offentliggjorde jeg indlægget hvor jeg fortalte de måske lidt mere negative sider af mit udvekslingsophold. Det var der jeg sammenlignede min situation med en hængebro. At jeg stod rystende på den, og var på vej fra et bjerg til et andet. Hvordan at den forrige familie desværre ikke fungerede, og andre ting som gjorde, at jeg ikke følte det helt let at være udvekslingsstudent.. Men ved I hvad? Det er slut nu! Og nu skal jeg fortælle mere omkring det!

For ikke ret længe siden, havde jeg let givet op, hvis jeg havde fået muligheden. Jeg kan huske, at jeg siden jeg kom  har talt dagene, månederne og ugerne til min hjemrejse, fordi jeg så frem til den. Der gik ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på hvor lettere det ville være at have min mor hos mig til at trøste mig, eller at kunne grine med mine danske venner igen. Jeg fik problemer med at spise, for hver eneste gang jeg spiste noget, blev knuden jeg i forvejen havde i maven, større. Det var ikke en særlig rar følelse, så jeg stoppede egentlig bare med at spise ordenligt, hvilket gjorde jeg tabte mig 3,5 kg. Det fik selvfølgelig min krop til at reagere, og min krop begyndte at ryste. Jeg forstod på det tidspunkt slet ikke meningen med udveksling. Var dette en del af den?

Yfu var begyndt at kigge efter en ny familie til mig, og for at være ærlig havde jeg ikke særlig store forventninger. Var egentlig begyndt at tro at det egentlig bare var migselv som ikke var stærk nok, og tro at det ville blive det samme i den næste familie. Jeg fik så af vide, at de havde fundet en ventefamilie til  mig, som jeg skulle bo hos i et par uger imens de søgte efter den endelige familie.
Familien bestod af to forældre med fire børn. En datter, og tre sønner. Det var en nyhed jeg blev meget glad for, for er jo i forvejen vant til mange søskende. Datteren var 23 år og var selv på udveksling i Tyskland da hun var yngre. Hun havde faktisk stadig noget at gøre med Yfu, for hun var kontaktperson for Adam, (Udvekslingsstudenten her i Sofia fra Ungarn)  Hun hed forresten Tania. De tre sønner var en lille dreng på 4 år mener jeg, og en lidt ældre på 10. Så var der også en søn på min egen alder, nok de seksten sytten år, men som dette år er på udveksling i Holland! Jeg skulle flytte ind hos familien fredag, så det vil sige at jeg er hos dem lige nu, i dette øjeblik!

Og det er egentlig det, hele dette indlæg er omkring. For jeg føler den største forandring. Nu har jeg slet ikke lyst til at tælle noget overhovedet. For jeg vil ikke tilbage til Danmark. Jeg kan lide at være her. Nu er hjemrejsen egentlig bare en ting der gerne må blive væk, for jeg har fundet ud af hvor meget jeg nu har mulighed for at opleve. Jeg spiser igen, og jeg kan ikke stoppe med at være sulten! Min gamle appetit er endelig tilbage, og så er det jo godt at familien laver den bedste mad! xD
Så Tania hentede mig fra yfu-kontoren fredag aften, og vi kørte mod mit nye midlertidige hjem. Da jeg kom ind ad døren, opdagede jeg til min store glæde at de har den sødeste hund kaldet Maxi, hvilket nu har slettet savnet af et kæledyr fra min problems-liste. Jeg sover med Maxi om natten. En mere social og puttende hund, har jeg aldrig i mit liv mødt!

Jeg blev vist ind på MIT HELT EGET VÆRELSE. For første gang i to måneder har jeg mit eget værelse. Det er småt, men det gør mig ikke noget overhovedet. Jeg kan endelig være migelv igen, og have et sted at gå hen, hvis jeg vil have lidt ro i hovedet. Endnu et problem slettet fra problems-listen. Jeg kunne allerede mærke de ubehagelige bobler i maven, jeg havde gået rundt med, forvinde én efter én.

Efter vi havde spist aftensmad, tog Tania mig med ud i Sofia-by. Jeg så ting, jeg ikke havde set før, og selv hvis jeg havde, var det som om jeg så dem på en helt anden måde. Det var som om, at mit sind for første gang åbnede op, og tog tingene ind som spændende og nye oplevelser. Jeg snakkede med Tania hele aftenen. Hun er fantastisk. Vi kan snakke om alt mellem himmel og jord, og det er som om at hun forstår mig fuldt ud. Forstår alt jeg har været igennem. Men det er ikke den bedste ting. Den bedste ting er, at hun er den første person jeg har mødt her i Bulgarien, som har formået at få mit humør op i længere tid end blot en time. Faktisk, har jeg været lykkelig i flere dage, og ikke været på vej til at falde i hullet igen overhovedet. For hver eneste gang en negativ tanke har strejfet mig, har jeg fortalt om den til Tania, og hun har fjernet den igen med det samme. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, og kan nok heller ikke finde en forklaring på det, så formoder snart bare at det er magi. Aldrig havde jeg troet, at jeg ville komme til at føle mig så tryg og så godt tilpas nogensteder overhovedet i Bulgarien. Men jeg tog fejl!

Og jeg bliver simpelthen nødt til at sige endnu en positiv ting. Tania er en person, som ikke venter. Hvis hun får en ide, så skal det ske med det samme. Og det er præcis sådan jeg også selv vil have det. Problemet er bare, at de fleste mennesker ikke er sådan, men altid siger: "I morgen, måske næste uge." Men nej. Får Tanja og jeg en idé, skal det ske nu og her. Så lørdag efter frokost tog vi i biografen og så Mazerunner 2. Det var hyggeligt, og jeg glæder mig allerede til flere biografture.

I går skulle jeg have haft min første piercing, men manden der skulle lave den var ikke tilstede, så det bliver vist først efter skole i dag, måske. Og mor, hvis du læser det her, så ikke flip ud. Jeg nøjes med én piercing, og jeg skal nok passe den så der ikke går betændelse i. Det lover jeg. Og husk jeg elsker dig! xD

Så folkens. I kan vist høre på det hele, hvordan det hele har bevæget sig fra negativt til positivt på ekstremt kort tid. Jeg må indrømme, at jeg er skide stolt af migselv. Jeg føler mig stærkere end nogensinde, gladere end nogensinde, og nu kan jeg endelig se meningen med udvekslingen. Jeg er glad for at jeg ikke tog hjem, men blev her.

For den hængebro, ikke? Den var alligevel ikke så svær at komme over.

Det er ikke altid let

Det er et stykke tid siden, jeg har postet noget her på bloggen. Faktisk næsten en hel måned siden. Det er der også en grund til. Jeg har den seneste måned oplevet en masse fede ting, men også ting som ikke var helt så heldige.
Som min veninde Elizabeth, som også er udvekslingsstudent her, sagde: "Det er ikke let. Hvis det var let, ville alle gøre det."

Jeg har fundet ud af, at det bestemt ikke er let. Sommetider, ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre af migselv, hvor jeg skal gå hen, hvad jeg skal bruge tiden på, for at holde mit humør oppe. Jeg er ramt et punkt, hvor hjemveen er brast igennem mit ellers så positive sind.
Der er én bestem ting, der er sket som gør at jeg især pt ikke ved hvor jeg står. Jeg skal skifte værtsfamilie. Det kan ske for alle, det er ikke alle udvekslingsstudenter der bliver matchet med en familie og kan have et 100 procent succesfuldt år med dem. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne til, hvorfor jeg har valgt at skifte familie, da det er en ting mellem mig og familien. Men synes, at I skulle vide det, for at vide hvad der foregår.
Men når det er sagt, så elsker jeg allerede min nuværende værtsfamilie meget højt. De er dejlige mennesker, har taget sig godt af mig indtil videre. Så jeg kommer helt sikkert til at savne dem rigtig meget.

Jeg ved ingenting lige nu om, hvor jeg kommer til at bo, når den nye familie er fundet. Jeg ved heller ikke hvilken type mennesker det kommer til at blive. Det ser jeg selvfølgelig frem til at finde ud af. Det jeg savner meget hjemmefra mit eget hus, er faktisk min kat. Et kæledyr hjemmefra, kan faktisk tit hjælpe en med at føle sig tryg, elsket selvom det er svært at gå igennem hverdagen. For kæledyret er der altid, ligegyldigt hvad. Derfor håber jeg, at der kunne være en kat eller en hund i min nye familie, men det er dog ikke sikkert overhovedet.


Så det var så lidt om, hvordan jeg føler pt. Men for at det ikke alt sammen skal blive for negativt, så skal jeg huske migselv på, at jeg ikke er en person der giver op på det, jeg gerne vil. Jeg står lige nu rystende på en hængebro på vej fra det ene bjerg til det andet. Men det er kun et spørgsmål om tid, før jeg er ovre på den anden side.