Det Bulgarske liv.

Hej familie og venner!

Det er efterhaanden laenge siden jeg har skrevet blog! Der er sket saa meget, at jeg slet ikke har haft tid til at fortaelle om det hele, saa det vil jeg saa mere eller mindre forsoege paa nu!
I maa undskylde, at jeg skriver i gammeldags form. I ved, aa, oe, ae. Men computeren jeg har adgang til ligenu, har ikke danske bogstaver, saa haaber det alligevel er til at forstaa! Man kan vel kalde det, at i faar indblik i en anden kulturforskel. Bogstaverne som vi ikke har her, haha.

Naa, men for at komme i gang med at fortaelle, kan jeg starte ud med at sige at jeg nu bor hos en ny familie. Familien jeg fortalte om i sidste indlaeg, var blot en ventefamilie, saa nu er jeg hvor jeg regner med at skulle vaere resten af min udveksling!
Der er mange gode ting at fortaelle om det nye sted, den nye familie. De er soede og rare  mennesker som har haft 3 andre udvekslinge boende i deres fortid. Saa man kan vel sige, at de har erfaring.
Jeg har proevet lidt af hvert her paa udveksling. I hvertfald naar det kommer til soeskende. I min foerste familie havde jeg 2 mindre soestre. Ikke noget nyt i det, da jeg jo er vant til lillesoestre hjemme i dk. I min anden familie, fik jeg lige foraeret to lillebroedre og en storesoester! Ekstremt nyt, da jeg jo kun er vant til en lillebror, og at jeg jo altid har vaeret den aeldste i boerneflokken.
Og til sidst men ikke mindst. Nu flyttede jeg jo saa igen, og nu er jeg i en familie med en soester paa min egen alder! Hun er ikke hjemme i aar, men i DANMARK hvor hun er paa udveksling praecis ligesom mig! Det er da lidt sjovt! Og hele to storebroedre. En paa atten og en paa nitten. Det er dog kun den nittenaarige der bor hjemme, mens den anden opholder sig mest i Sofia. For ja, det er jo netop en anden ting. Jeg bor ikke i hovedstaden mere. Det er lidt trist, da jeg virkelig elsker byen. I stedet bor jeg paa et bjerg, hvis man kan kalde det det. Stedet kaldes Vladya, og er lille nabolag udenfor Sofia. Med bil tager det 20 minutter fra Vladya til Sofia, saa det er ikke saa slemt. Er jo vant til lange koereture fra mit hjem til skole i Danmark.
Men om morgenen, skal jeg tage offentlig transport. Det er alligevel lidt kompliceret engang i mellem, fordi jeg foerst skal tage en bus ind til Sofia, og derefter tage en sporvogn mod centrum, og saa derefter en bus igen eller finde min skole til fods. Det kan nogengange hvis trafikken er meget presset, tage halvanden time. Dog tager det oftest kun en time. Saa det er lidt kompliceret med den offentlige transport, men der er dog en god ting ved det. Min skole! Jeg behoevede ikke skifte skole, og det var en ting jeg var rigtig glad for. For jeg er faktisk blevet ekstremt glad for min skole, og menneskerne i den. Skolen vil jeg ogsaa fortaelle om, for jeg kom jo i tanke om at jeg helt havde glemt at naevne den. Den skal jeg nok komme tilbage til senere i indlaegget. :)

Et par billeder fra det nye sted.

Saa her i bjergene er der mange mange hunde. De er soede at se paa, men dog trist at de ikke har noget hjem. Jeg har laert at se paa de hjemloese hunde som en del af Bulgarien, for det er helt korrekt at der naermest ingen hjemloese hunde er i Danmark, men det er ingen en kulturforskel. Og saa er de Bulgarske hjemloese hunde de mest kaeldne og soede hunde man overhovedet kan finde. Hvis du er trist og har lyst til at kramme et kaeledyr, men ikke har et, kan du finde en paa den anden side af hvert eneste gadehjoerne. Har dog faaet afvide, at jeg burde vaske haender efter at have roert ved en.
Jeg har ogsaa to hunde i mit nye hjem. Man ser kun den ene ofte, da den anden bor udenfor i haven. Grunden til hvorfor den ene bor inden, og den anden ikke goer, er nok at den ene er saa lille, at den ikke fylder saerlig meget. Jeg ved faktisk ikke hvilken race den er, men den hedder Abi, mindre end en normal huskat, og har haar der gaar ned til jorden. Den er nuttet. Den anden hund hedder Rex og ligner paent meget en schaefterhund. Den anden dag da jeg kom hjem fra skole, snakkede jeg med den for foerste gang. Den blokerede doeren, saa jeg ikke kunne komme forbi, og saa krammede vi lige i et stykke tid, indtil han lod mig passere. Ellers ingen katte, ingen gnavere, ingen oegler eller fugle.

Se hvilken sød lille hvalp, som altid sidder ved sporvognsstationen. 

Saa kommer vi til det sted i indlaegget, hvor jeg skal fortaelle om min skole! Maa indroemme at jeg i starten ikke kunne forestille mig, at jeg nogensinde skulle vaenne mig til den bulgarske skole. Hver dag tog en evighed. Og det er egentlig underligt, for her har vi ikke mere ens seks timers skole!
Men som jeg forandrede mig her paa udvekslingen, kom nyt sted osv, begyndte jeg faktisk at holde af det her sted. Foeler selv, at jeg efterhaanden er blevet en rigtig del af klassen, og vennerne fejler intet. Jeg har faktisk alt hvad jeg skal bruge lige her. Det er faktisk blevet saadan, at skolen er noget jeg glaeder mig til hver eneste gang jeg lukker oejnene op om morgenen!
Der er mange af de samme fag, som jeg ogsaa havde i Danmark. Altsaa Matematik, biologi, geografi, fysikkeme (Der er dog en forskel ved det fag, og det er at det her i bulgarien er i to fag i stedet for et. Altsaa, vi har kemi og vi har fysik.) Historie (I historie indgaar religion ogsaa som en del af faget, hvilket vil sige at vi ikke har et fag kaldet religion for sigselv) Tysk, Idraet.
Nye fag er derimod:

Lov. Okay, jeg maa aerligt indroemme at jeg ikke paa nogen maade har forstaaet hvad Lov gaar ud paa. Her paa engelsk kaldes det Law, og jeg har proevet siden jeg startede, at gaette mig til, hvad det er det handler om, men det har ikke lykkedes mig. Jeg ved bare, at man snakker om ikke kun landets love, men ogsaa indre love, hvordan folk handler forskelligt. Okay, tror bare jeg springer videre, for kommer ikke langt ved at proeve at forklare mit gaetteri alligevel. xD

IT. Vi kender alle IT fra naar vi har haft valgfag i skolen, men her er det et fag vi har hver uge. I alt tre lektioner.

Bulgarsk, selvforlgelig! Det er faktisk nogenlunde det samme som naar vi har dansk derhjemme, men vi har ikke saa meget grammatik her. Vi laeser mere boeger og den slags. Og ja, som mange af jer sikkert allerede ved, eller har fundet ud af, bruger Bulgarien det samme alfabet som Rusland. Maaske er der nogle forskelle, men det er nogenlunde det samme.
Det gaar fint med sproget. I starten var jeg slet ikke i stand til at laere noget somhelst. Min krop var i Bulgarien, men mit sind var i Danmark og derfor var det klart, at jeg ikke kunne tage nye ting ind og indlaere. Men siden tingene aendrede sig positivt for mig, begyndte jeg pludselig at kunne laere meget hurtigere. Jeg begyndte at skrive ord ned paa min haand, og det hjalp mig rigtig meget. Nu laerer jeg nye ord hver dag, og er sikker paa at selvom jeg maaske ikke er helt ligesaa god til sproget som de andre udvekslingsstudenter, saa skal det nok komme. Positive tanker!

I får lige et par billeder fra skolen.

Man kunne taenke, at en skoledag er haard at komme igennem, naar man ikke kan sproget som bliver snakket. Men saadan er det alligevel ikke helt. For jeg har nemlig faaet de dejligste venner her i klassen, som jeg snakker med hver dag. Vi snakker engelsk sammen for det meste pga mig, men vi er paa det seneste begyndt at slaa mere og mere over i bulgarsk, da jeg er blevet bedre. De hjaelper mig ogsaa med nye ord. Jeg vil da ogsaa gerne fortaelle lidt om disse venner. Der er et par stykker. Kan starte ud med den foerste pige som snakkede til mig paa min foerste skoledag. Hun er blevet min bedste veninde i klassen og hendes navn er Emilia. Der har ikke vaeret en dag, hvor vi ikke har snakket sammen, og hun er en ekstrem stoette for mig, hvis jeg i situationer har det lidt svaert. Vi har det rigtig sjovt sammen, har koert den samme joke i over halvanden maaned. Vi sidder ved siden af hinanden i de fleste timer, saa vi har snakket en del sammen. Tror hun er den person i Bulgarian, som ved mest om mig, udover Suzi. (Tysk udvekslingsstudent)
Paa min foerste dag i skolen, inviterede Emilia mig med til hendes foedselsdagsfest. Det fik mig til at kende til blandt andet Yoana. Yoana er en super soed pige. Hun er altid optimistisk og er altid i godt humoer. Hvis jeg har noget paa hjerte, kan jeg altid komme til hende, for jeg ved hun lytter 100 procent. Derudover er hendes toej ogsaa rigtig paent, og paa en eller anden maade, synes jeg ogsaa at hun minder om migselv. Yoana har en kaereste i klassen som hedder Peter. Ham snakker jeg ogsaa med. Yoana og Peter er det soedeste kaerestepar jeg har set, og man kan ikke andet end at holde af det. For lige at tilfoeje en vigtig dertalje om Peter, saa hader han lakrids. Det fandt jeg ud af, da jeg delte lakridsbolsjer ud i klassen, og han naermest var ved at falde ned af stolen. Det skal lige siges, at Bulgarske mennesker ikke kender til lakrids. Den foerste person udover Emilia som skrev til mig paa facebook, er en dreng fra klassen der hedder Ogi. Eller.. vi kalder ham Ogi. Hans rigtige navn er Ognyan, men gik faktisk over en maaned og troede han oprindeligt hed Ogi. Han er en rigtig flink person, og saa har han den sjoveste humor. Han kan til tider minde mig om mine danske venner Lasse, Henrik, Niklas og Nick. Og saa er der Rado. Rado kan godt lide basketball og ACDC. Han er ogsaa en rigtig god ven, som allerede har reddet mig paa dage hvor jeg ikke har haft noget at lave.

I faar lige et par billeder!

Emilia.


Yoana.


Peter.


Rado.

Ogi.

Paa loerdag holder jeg min syttenaars foedselsdag. Den skal foregaa i yfu-kontoret. Vennerne fra klassen er inviteret, og udvekslingsstudenterne er inviteret, saa det skal nok blive godt!
Saa ja, jeg har det egentlig meget godt hernede i det Bulgarske. Jeg haaber ogsaa, at I har det rigtig godt derhjemme. Det er helt underligt at tanke paa, at det snart er jul. At jeg skal fejre jul paa en helt anden maade. Hov, har helt glemt at fortaelle jer, at vi her juleaften ikke spiser koed overhovedet! Haha, det maa jeg hellere gemme til et indlaeg efter jul! xD

Husker I hængebroen?

Husker I den?
For ikke ret længe offentliggjorde jeg indlægget hvor jeg fortalte de måske lidt mere negative sider af mit udvekslingsophold. Det var der jeg sammenlignede min situation med en hængebro. At jeg stod rystende på den, og var på vej fra et bjerg til et andet. Hvordan at den forrige familie desværre ikke fungerede, og andre ting som gjorde, at jeg ikke følte det helt let at være udvekslingsstudent.. Men ved I hvad? Det er slut nu! Og nu skal jeg fortælle mere omkring det!

For ikke ret længe siden, havde jeg let givet op, hvis jeg havde fået muligheden. Jeg kan huske, at jeg siden jeg kom  har talt dagene, månederne og ugerne til min hjemrejse, fordi jeg så frem til den. Der gik ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på hvor lettere det ville være at have min mor hos mig til at trøste mig, eller at kunne grine med mine danske venner igen. Jeg fik problemer med at spise, for hver eneste gang jeg spiste noget, blev knuden jeg i forvejen havde i maven, større. Det var ikke en særlig rar følelse, så jeg stoppede egentlig bare med at spise ordenligt, hvilket gjorde jeg tabte mig 3,5 kg. Det fik selvfølgelig min krop til at reagere, og min krop begyndte at ryste. Jeg forstod på det tidspunkt slet ikke meningen med udveksling. Var dette en del af den?

Yfu var begyndt at kigge efter en ny familie til mig, og for at være ærlig havde jeg ikke særlig store forventninger. Var egentlig begyndt at tro at det egentlig bare var migselv som ikke var stærk nok, og tro at det ville blive det samme i den næste familie. Jeg fik så af vide, at de havde fundet en ventefamilie til  mig, som jeg skulle bo hos i et par uger imens de søgte efter den endelige familie.
Familien bestod af to forældre med fire børn. En datter, og tre sønner. Det var en nyhed jeg blev meget glad for, for er jo i forvejen vant til mange søskende. Datteren var 23 år og var selv på udveksling i Tyskland da hun var yngre. Hun havde faktisk stadig noget at gøre med Yfu, for hun var kontaktperson for Adam, (Udvekslingsstudenten her i Sofia fra Ungarn)  Hun hed forresten Tania. De tre sønner var en lille dreng på 4 år mener jeg, og en lidt ældre på 10. Så var der også en søn på min egen alder, nok de seksten sytten år, men som dette år er på udveksling i Holland! Jeg skulle flytte ind hos familien fredag, så det vil sige at jeg er hos dem lige nu, i dette øjeblik!

Og det er egentlig det, hele dette indlæg er omkring. For jeg føler den største forandring. Nu har jeg slet ikke lyst til at tælle noget overhovedet. For jeg vil ikke tilbage til Danmark. Jeg kan lide at være her. Nu er hjemrejsen egentlig bare en ting der gerne må blive væk, for jeg har fundet ud af hvor meget jeg nu har mulighed for at opleve. Jeg spiser igen, og jeg kan ikke stoppe med at være sulten! Min gamle appetit er endelig tilbage, og så er det jo godt at familien laver den bedste mad! xD
Så Tania hentede mig fra yfu-kontoren fredag aften, og vi kørte mod mit nye midlertidige hjem. Da jeg kom ind ad døren, opdagede jeg til min store glæde at de har den sødeste hund kaldet Maxi, hvilket nu har slettet savnet af et kæledyr fra min problems-liste. Jeg sover med Maxi om natten. En mere social og puttende hund, har jeg aldrig i mit liv mødt!

Jeg blev vist ind på MIT HELT EGET VÆRELSE. For første gang i to måneder har jeg mit eget værelse. Det er småt, men det gør mig ikke noget overhovedet. Jeg kan endelig være migelv igen, og have et sted at gå hen, hvis jeg vil have lidt ro i hovedet. Endnu et problem slettet fra problems-listen. Jeg kunne allerede mærke de ubehagelige bobler i maven, jeg havde gået rundt med, forvinde én efter én.

Efter vi havde spist aftensmad, tog Tania mig med ud i Sofia-by. Jeg så ting, jeg ikke havde set før, og selv hvis jeg havde, var det som om jeg så dem på en helt anden måde. Det var som om, at mit sind for første gang åbnede op, og tog tingene ind som spændende og nye oplevelser. Jeg snakkede med Tania hele aftenen. Hun er fantastisk. Vi kan snakke om alt mellem himmel og jord, og det er som om at hun forstår mig fuldt ud. Forstår alt jeg har været igennem. Men det er ikke den bedste ting. Den bedste ting er, at hun er den første person jeg har mødt her i Bulgarien, som har formået at få mit humør op i længere tid end blot en time. Faktisk, har jeg været lykkelig i flere dage, og ikke været på vej til at falde i hullet igen overhovedet. For hver eneste gang en negativ tanke har strejfet mig, har jeg fortalt om den til Tania, og hun har fjernet den igen med det samme. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, og kan nok heller ikke finde en forklaring på det, så formoder snart bare at det er magi. Aldrig havde jeg troet, at jeg ville komme til at føle mig så tryg og så godt tilpas nogensteder overhovedet i Bulgarien. Men jeg tog fejl!

Og jeg bliver simpelthen nødt til at sige endnu en positiv ting. Tania er en person, som ikke venter. Hvis hun får en ide, så skal det ske med det samme. Og det er præcis sådan jeg også selv vil have det. Problemet er bare, at de fleste mennesker ikke er sådan, men altid siger: "I morgen, måske næste uge." Men nej. Får Tanja og jeg en idé, skal det ske nu og her. Så lørdag efter frokost tog vi i biografen og så Mazerunner 2. Det var hyggeligt, og jeg glæder mig allerede til flere biografture.

I går skulle jeg have haft min første piercing, men manden der skulle lave den var ikke tilstede, så det bliver vist først efter skole i dag, måske. Og mor, hvis du læser det her, så ikke flip ud. Jeg nøjes med én piercing, og jeg skal nok passe den så der ikke går betændelse i. Det lover jeg. Og husk jeg elsker dig! xD

Så folkens. I kan vist høre på det hele, hvordan det hele har bevæget sig fra negativt til positivt på ekstremt kort tid. Jeg må indrømme, at jeg er skide stolt af migselv. Jeg føler mig stærkere end nogensinde, gladere end nogensinde, og nu kan jeg endelig se meningen med udvekslingen. Jeg er glad for at jeg ikke tog hjem, men blev her.

For den hængebro, ikke? Den var alligevel ikke så svær at komme over.

Det er ikke altid let

Det er et stykke tid siden, jeg har postet noget her på bloggen. Faktisk næsten en hel måned siden. Det er der også en grund til. Jeg har den seneste måned oplevet en masse fede ting, men også ting som ikke var helt så heldige.
Som min veninde Elizabeth, som også er udvekslingsstudent her, sagde: "Det er ikke let. Hvis det var let, ville alle gøre det."

Jeg har fundet ud af, at det bestemt ikke er let. Sommetider, ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre af migselv, hvor jeg skal gå hen, hvad jeg skal bruge tiden på, for at holde mit humør oppe. Jeg er ramt et punkt, hvor hjemveen er brast igennem mit ellers så positive sind.
Der er én bestem ting, der er sket som gør at jeg især pt ikke ved hvor jeg står. Jeg skal skifte værtsfamilie. Det kan ske for alle, det er ikke alle udvekslingsstudenter der bliver matchet med en familie og kan have et 100 procent succesfuldt år med dem. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne til, hvorfor jeg har valgt at skifte familie, da det er en ting mellem mig og familien. Men synes, at I skulle vide det, for at vide hvad der foregår.
Men når det er sagt, så elsker jeg allerede min nuværende værtsfamilie meget højt. De er dejlige mennesker, har taget sig godt af mig indtil videre. Så jeg kommer helt sikkert til at savne dem rigtig meget.

Jeg ved ingenting lige nu om, hvor jeg kommer til at bo, når den nye familie er fundet. Jeg ved heller ikke hvilken type mennesker det kommer til at blive. Det ser jeg selvfølgelig frem til at finde ud af. Det jeg savner meget hjemmefra mit eget hus, er faktisk min kat. Et kæledyr hjemmefra, kan faktisk tit hjælpe en med at føle sig tryg, elsket selvom det er svært at gå igennem hverdagen. For kæledyret er der altid, ligegyldigt hvad. Derfor håber jeg, at der kunne være en kat eller en hund i min nye familie, men det er dog ikke sikkert overhovedet.


Så det var så lidt om, hvordan jeg føler pt. Men for at det ikke alt sammen skal blive for negativt, så skal jeg huske migselv på, at jeg ikke er en person der giver op på det, jeg gerne vil. Jeg står lige nu rystende på en hængebro på vej fra det ene bjerg til det andet. Men det er kun et spørgsmål om tid, før jeg er ovre på den anden side.

Den første post!

Så kom dagen, hvor Dima kom med en besked til mig om, at der var post til mig i post-butikken! 

Havde bestilt en hel del fra nettet for et stykke tid siden, så det var spændende at se, hvad det kunne være, der var nået frem allerede. 

Dima og jeg tog ned til post-butikken, og ganske rigtigt; To pakker til mig! 

Den ene pakke indeholdte den skoletaske jeg bestilte. Er ekstremt glad for den, og synes den er super cool, også i virkeligheden! :3 

Printet på tasken kommer fra en af mine yndlingsserier: "The Walking Dead" 

DONT OPEN, DEAD INSIDE. Genialt, genialt, genialt! Nu er jeg klar til skole!

Og den anden pakke indeholdte den smukkeste halskæde nogensinde. Grønt/Blåt øje. 

Ville bare lige dele min glæde med jer! xD

Baby, pool og picnic

Jeg vil bare lige skrive kort om min seneste uge, som jeg synes har været ret hyggelig.

For tre dage siden, skulle vi passe vores nabos baby, fordi at de skulle en tur til Sortehavet i tre dage. I starten var jeg sådan lidt: "ej, jeg holder mig udenfor, den baby ser godt nok sur ud" 

Men så lærte jeg hende lidt at kende, og efter at hun er blevet hentet i dag savner jeg allerede at have en baby at passe. xD 

Kunne ikke udtale hendes navn, så det blev til "Jasmin" fra min side af. 

Weekenden startede, og min værtsfamilie tog mig med til en pool. Bare det, var en helt vild cool oplevelse for mig. Vejret var så varmt, solen skinnede, og jeg mener det når jeg siger at jeg ligner en grillet bøf i forhold til, da jeg ankom. xD

Dejlige solsenge at tage sol i, bløde græsplæner og grillmad!

Og i dag, kørte vi på picnic i skoven! Havde egentlig regne med, at vi bare skulle sprede et tæppe ud og spise nogle sandwiches, men til min store overraskelse blev der slået det største telt op, og vi spiste fisk og brød med cola til, grillet squash, og det hele! 

Dog kørte vi tidligt hjem, fordi vejret var så varmt.

Men en god uge, det har det været! Glæder mig til at komme til bulgarsk igen i morgen og se mine venner der. 

I kan glæde jer til flere indlæg, for nok at fortælle, det er der! :) 

Mall of Paradise

I dag fik jeg afvide, at vi skulle ud og spise sushi! Jeg blev selvfølgelig glad, fordi jeg elsker sushi. Men en anden ting var, at restauranten lå i en "Mall". 

En Mall er et kæmpe shoppingscenter som de har et par stykker af her i Sofia. Og jeg kan godt sige dig, det er fedt! 

I denne Mall var der 6 etager. Da vi kom ud af elevatoren, ser jeg som det første en skøjtebane. Omkring skøjtebanen, en masse butikker. Tøj butikker, skobutikker, restauranter. Butikker jeg kendte, butikker jeg ikke kendte. Wow. 

Men vi gik så forbi et kæmpe spillerum af en art. Det var små 4D Biografer og alle mulige spillemaskiner overalt. 

Men så fandt vi sushistedet, og bestille en helt masse sushi. Ummh

Noget der undrede mig, var at der var sushi med kylling! xD 

Klara sagde, at det nok var fordi at der var mange i Bulgarien som ikke kunne lide fisk. 

Til dessert fik jeg til min overraskelse noget jeg aldrig havde set før. En hul ananas med ananasstykker i creme. Det smagte vildt godt, og min værtsmor sagde, at kunne lærer mig at lave det, fedt! 

Ikke nok med DET, så lå der en park udenfor restauranten på taget! 

Skypark. Hvem havde troet at der var en forlystelsespark på taget af et shoppingcenter? Jeg prøvede disse to forlystelser sammen med Klara og Donna (mine værtssøstre) og det var ekstremt sjovt. 

Efter Skypark gik vi da lige en etage ned, og fik en is fra McDonalds! 

En ting er sikkert, jeg elsker Malls! 

Ankomsten

Har endelig fundet tid til at skrive lidt. I må undskylde hvis det ikke er så langt, som i havde forventet, men jeg skriver ligenu på min mobil. :) 

Fredag morgen stod jeg og min kæreste op klokken syv. Vi havde præcis en time til at gøre os klar. Så kørte vi ellers bare afsted med resten af familien og mine to bedste veninder Bjørg og Maya. I lufthavnen fik jeg sagt farvel med tårer og kram, og jeg kan huske at jeg allerede følte selvstændigheden, da jeg kørte op af rulletrappen og efterlod mine nærmeste for en tid. 

Flyveturen var vild! Det var første gang jeg skulle flyve alene. Til at starte med var jeg lidt nervøs, men da jeg mellemlandede i Tyskland, og skulle lette for anden gang, havde jeg allerede vænnet mig til det. Det er facinerende, det med at flyve. Da jeg pludselig så et bjerg ud af vinduet, spærrede jeg øjnene op, som hvis jeg var et lille barn som havde fået et nyt stykke legetøj. Fik ikke nogle gode billeder af bjergene, da der var en del overskyet, men billeder fra flyet fik jeg! 

I Sofia, blev jeg taget imod af en frivillig fra YFU. Hun fortalte mig, at jeg skulle på hotel på det store bjerg i Sofia. Det gjorde mig meget glad, da jeg ikke er vant til bjerge. VI kørte hen og samlede tre andre udvekslingsstudenter op. De var fra Tyskland og Ungarn. Og så kørte vi ellers op i bjergene og fandt hotellet. 

På hotellet skulle vi have to dages kursus af en art, hvor vi snakkede med nogle frivillige fra YFU Bulgarien om kultur, kommunikation og ting vi ellers ville få brug for hos vores værtsfamilier. Blive forberedt. Det var meget lærerigt, og bare på de to dage, glemte jeg næste hvordan man formulerer sig på dansk. Jeg fik også et par billeder af hotelopholdet. 

(Lørdag aften ankom to udvekslingsstudenter fra Mexico. På billedet ses den ene. Suzann og Elizabeth  var mine room-mates)

Da opholdet sluttede, blev vi hentet af vores værtsfamilier. Min familie er rigtig sød og nogle flinke mennesker. Jeg har en værtsmor, en værtsfar og to værtssøstre! 

Så ja, jeg deler værelse med søstrene Donna og Klara. Vores værelse er rigtig flot. Snart får jeg en opslagstavle over min seng, hvor jeg kan hænge billede op hjemmefra osv. 

I dag har jeg ogs sendt mit første brev til Danmark, og min kæreste modtager det nok om nogle dage! :) 

Her i Bulgarien er der så mange nye og spændende ting! Fx er tomaterne hernede kæmpestore. Jeg var overvældet da jeg så dem første gang, men de smager himmelsk! 

Har prøvet en traditionel tærte to gange nu, og den smager også bare helt fantastisk. Greek-salad er noget af det bedste, og den bulgarske ost smager næsten ligesom feta! Elsker den. xD

I disse 4 uger før skole (skolen starter D. 15. Septemer) går jeg til bulgarsk-undervisning. Det er rigtig sjovt, og jeg går der sammen med to andre udvekslingsstudenter fra Mexico og Ungarn. Har ikke lært hele sproget endnu, et par ord er det blevet til, men det skal nok komme! 

Der er masser af nye spændende ting her , og jeg vil blive ved med at blogge omkring det. Så dette var bare lige lidt omkring ankomsten :) 

- I får lige nogle flere billeder! 

Fest, minder og selfies!

Så blev der i går holdt farvelfest for vennerne og familien. Begyndte med teaterleg, mad og hyggesnak. Senere gik de voksne ind og vi andre unge blev ude og festede videre i teltet. Det var en dejlig dag i går, med en masse gode minder. Derfor en stor tak til alle som kom og var med til min sidste fest i Danmark! 

Jeg fik sørget for at få selfies med alle, så jeg næste år kan kigge på dem og tænke tilbage på de sidste minder før rejsen. Nogle af dem skal i selvfølgelig have lov til  at se!