mandag den 31. august 2015

Baby, pool og picnic

Jeg vil bare lige skrive kort om min seneste uge, som jeg synes har været ret hyggelig.
For tre dage siden, skulle vi passe vores nabos baby, fordi at de skulle en tur til Sortehavet i tre dage. I starten var jeg sådan lidt: "ej, jeg holder mig udenfor, den baby ser godt nok sur ud" 
Men så lærte jeg hende lidt at kende, og efter at hun er blevet hentet i dag savner jeg allerede at have en baby at passe. xD 

Kunne ikke udtale hendes navn, så det blev til "Jasmin" fra min side af. 





Weekenden startede, og min værtsfamilie tog mig med til en pool. Bare det, var en helt vild cool oplevelse for mig. Vejret var så varmt, solen skinnede, og jeg mener det når jeg siger at jeg ligner en grillet bøf i forhold til, da jeg ankom. xD
Dejlige solsenge at tage sol i, bløde græsplæner og grillmad!




Og i dag, kørte vi på picnic i skoven! Havde egentlig regne med, at vi bare skulle sprede et tæppe ud og spise nogle sandwiches, men til min store overraskelse blev der slået det største telt op, og vi spiste fisk og brød med cola til, grillet squash, og det hele! 
Dog kørte vi tidligt hjem, fordi vejret var så varmt.


Men en god uge, det har det været! Glæder mig til at komme til bulgarsk igen i morgen og se mine venner der. 

I kan glæde jer til flere indlæg, for nok at fortælle, det er der! :) 

søndag den 23. august 2015

Mall of Paradise

I dag fik jeg afvide, at vi skulle ud og spise sushi! Jeg blev selvfølgelig glad, fordi jeg elsker sushi. Men en anden ting var, at restauranten lå i en "Mall". 
En Mall er et kæmpe shoppingscenter som de har et par stykker af her i Sofia. Og jeg kan godt sige dig, det er fedt! 
I denne Mall var der 6 etager. Da vi kom ud af elevatoren, ser jeg som det første en skøjtebane. Omkring skøjtebanen, en masse butikker. Tøj butikker, skobutikker, restauranter. Butikker jeg kendte, butikker jeg ikke kendte. Wow. 
Men vi gik så forbi et kæmpe spillerum af en art. Det var små 4D Biografer og alle mulige spillemaskiner overalt. 

Men så fandt vi sushistedet, og bestille en helt masse sushi. Ummh



Noget der undrede mig, var at der var sushi med kylling! xD 
Klara sagde, at det nok var fordi at der var mange i Bulgarien som ikke kunne lide fisk. 
Til dessert fik jeg til min overraskelse noget jeg aldrig havde set før. En hul ananas med ananasstykker i creme. Det smagte vildt godt, og min værtsmor sagde, at kunne lærer mig at lave det, fedt! 


Ikke nok med DET, så lå der en park udenfor restauranten på taget! 
Skypark. Hvem havde troet at der var en forlystelsespark på taget af et shoppingcenter? Jeg prøvede disse to forlystelser sammen med Klara og Donna (mine værtssøstre) og det var ekstremt sjovt. 



Efter Skypark gik vi da lige en etage ned, og fik en is fra McDonalds! 

En ting er sikkert, jeg elsker Malls! 

tirsdag den 18. august 2015

Ankomsten

Har endelig fundet tid til at skrive lidt. I må undskylde hvis det ikke er så langt, som i havde forventet, men jeg skriver ligenu på min mobil. :) 

Fredag morgen stod jeg og min kæreste op klokken syv. Vi havde præcis en time til at gøre os klar. Så kørte vi ellers bare afsted med resten af familien og mine to bedste veninder Bjørg og Maya. I lufthavnen fik jeg sagt farvel med tårer og kram, og jeg kan huske at jeg allerede følte selvstændigheden, da jeg kørte op af rulletrappen og efterlod mine nærmeste for en tid. 

Flyveturen var vild! Det var første gang jeg skulle flyve alene. Til at starte med var jeg lidt nervøs, men da jeg mellemlandede i Tyskland, og skulle lette for anden gang, havde jeg allerede vænnet mig til det. Det er facinerende, det med at flyve. Da jeg pludselig så et bjerg ud af vinduet, spærrede jeg øjnene op, som hvis jeg var et lille barn som havde fået et nyt stykke legetøj. Fik ikke nogle gode billeder af bjergene, da der var en del overskyet, men billeder fra flyet fik jeg! 


I Sofia, blev jeg taget imod af en frivillig fra YFU. Hun fortalte mig, at jeg skulle på hotel på det store bjerg i Sofia. Det gjorde mig meget glad, da jeg ikke er vant til bjerge. VI kørte hen og samlede tre andre udvekslingsstudenter op. De var fra Tyskland og Ungarn. Og så kørte vi ellers op i bjergene og fandt hotellet. 

På hotellet skulle vi have to dages kursus af en art, hvor vi snakkede med nogle frivillige fra YFU Bulgarien om kultur, kommunikation og ting vi ellers ville få brug for hos vores værtsfamilier. Blive forberedt. Det var meget lærerigt, og bare på de to dage, glemte jeg næste hvordan man formulerer sig på dansk. Jeg fik også et par billeder af hotelopholdet. 


(Lørdag aften ankom to udvekslingsstudenter fra Mexico. På billedet ses den ene. Suzann og Elizabeth  var mine room-mates)




Da opholdet sluttede, blev vi hentet af vores værtsfamilier. Min familie er rigtig sød og nogle flinke mennesker. Jeg har en værtsmor, en værtsfar og to værtssøstre! 

Så ja, jeg deler værelse med søstrene Donna og Klara. Vores værelse er rigtig flot. Snart får jeg en opslagstavle over min seng, hvor jeg kan hænge billede op hjemmefra osv. 
I dag har jeg ogs sendt mit første brev til Danmark, og min kæreste modtager det nok om nogle dage! :) 

Her i Bulgarien er der så mange nye og spændende ting! Fx er tomaterne hernede kæmpestore. Jeg var overvældet da jeg så dem første gang, men de smager himmelsk! 
Har prøvet en traditionel tærte to gange nu, og den smager også bare helt fantastisk. Greek-salad er noget af det bedste, og den bulgarske ost smager næsten ligesom feta! Elsker den. xD

I disse 4 uger før skole (skolen starter D. 15. Septemer) går jeg til bulgarsk-undervisning. Det er rigtig sjovt, og jeg går der sammen med to andre udvekslingsstudenter fra Mexico og Ungarn. Har ikke lært hele sproget endnu, et par ord er det blevet til, men det skal nok komme! 

Der er masser af nye spændende ting her , og jeg vil blive ved med at blogge omkring det. Så dette var bare lige lidt omkring ankomsten :) 

- I får lige nogle flere billeder!